Tidslinje for Kongeriget

Tidslinje for Kongeriget i Grænselandet ifølge Den Kejserlige Kalender (KK). Tidslinjen indeholder oplysninger, der har direkte og indirekte har indflydelse på området, samt generelle oplysninger om Den Gamle verden – især Kejserriget:

De kyndige bedes venligts bemærke at Kejserriget ikke er en ’hel’ nation. Men derimod en konføderation af selvstændige stater, der er bragt sammen pga. fælles sprog -http://warhammeronline.wikia.com/wiki/Language – (Reikspiel, der også er de handlendes fællessprog i det meste af Den Gamle Verden pga. handelsbyen Marienburg, der tidligere var en kejserlig by – men nu er en selvstændig bystat og en torn i øjet på Kejserriget), religion og kultur. Staten ’Kejserriget’ svarer nogenlunde til de territorier, der blev samlet da Sigmar forenede menneskestammerne i år 0 KK.

Ca. -2800
— Midean kulturen grundlægges i Grænselandet.

Ca. -2000
— Midean kulturen forsvinder pludseligt på mystisk vis.

Ca. -1125
— Hellene bystaterne grundlægges.
— Den berømte bystat Myrmidens grundlægges.
— Achaen Ligaen samles for at bekæmpe grønhuder fra De Fordævrede Lande.

-239
— Alesandr af Achens efterfølger sin fader, Philus, som leder af Achaen Ligaen.

-237
— Alesandr betvinger bystaten Myrmidens.

-30
— Sigmar Heldenhammer fødes i Reikdorf.

-1
— Slaget ved Den Sorte Ilds Pas hvor Sigmar leder en alliance af mennesker og dværge mod en hær af grønhuder. Alliancen vinder og driver resterne af grønhudernes hære tilbage ind i de Dunkle Lande.

0
— Sigmar Heldenhammer udnævnes til kejser af Kejserriget.

Ca. 970
— Efter at have lidt svære tab vinder de Remeanske legioner over invaderende grønhuder.

Ca. 980
— Orker og gobliner trækker sig tilbage til De Grå Bjerge og de nordlige skove.

1022
— Efter at have undveget den bretonske konges styrker, lykkes det noget af den bretonske adel og deres følge at invadere og tilkæmpe sig deres egne små riger i grænselandet.

1712
— Styrker fra Araby angriber nogle af de små riger i Grænselandet og vinder over de østligst beliggende.

1724
— Slaget ved Matacorca stopper fremrykningen af tropperne fra Araby i den sydøstlige del af Den Gamle Verden.

2179
— Korsfarernes sidste styrker driver befolkningen fra Araby og deres styrker ud af Den Gamle Verden.

2309
— Adskillige konflikter mellem ledende stammer og bystater i Grænselandet om forsvaret af området, efter at et af mørkelvernes Sorte Arks har angrebet nogle af provinserne. Mørkelverne bortfører en god portion af de unge fra flere af provinserne før de tager af sted igen.

2310
— Flere af de ledende skikkelser i grænseriget beder Kejserriget om hjælp. Kun valggreven af Averland ønske at hjælpe – mod til gengæld at få indflydelse og land. Dette accepteres – af nogen.
— I store dele af grænselandet bryder der stridigheder ud mellem dem der ønsker Averlands hjælp, og de der ikke er med på ideen. Området er fattigt og kampe bliver til, at man forhindre hinandens handel. Derved spreder fattigdommen sig dybere ind i området. Da der er flere hundrede små fyrstedømmer i Grænseriget er enighed en utopi. Især når ingen besidder magten til at gennemtrumfe noget.
— Byen LeCroix bliver omdøbt til Weissburg og 59 storfamilier og fyrstedømmer går sammen om at lave et rige med stabilitet, hvor Averland yder støtte med Weissburg som hovedsæde.

2321
— Ideen var god nok. Men der er for mange kokke i køkkenet: Weissburg er ved at gå til grunde i bureaukrati. Alle de 59 familier vil have deres andel af kagen – på bekostning af de andre familier. Selv giftemål kan ikke lindre på dette problem. Familierne begynder systematisk at forgifte og snigmyrde hinanden. Dette kulminere i at stormanden Sic Malevaux vil samle en hær og knuse rivaliserende familier. Det lykkes ham kun at få en ’hær’ på 22 mand på benene. Hans modstandere hele 40 mand. Ingen ønsker en konfrontation og de fleste søger at undvige en regulær konflikt. Resultatet er at lederne af de to ’hære’ bliver myrdet af deres egne familier.

2322
— Averland trækker sin støtte fra Weissburg.

2323
— De 59 familier (der nu kun er 37 familier, pga. dødsfald, flugt, giftemål osv.) ønsker at efterligne Kejserriget: 12 provinser (Averland, Hochland, Middenland, Nordland, Ostermark, Ostland, Reikland, Stirland, Talabecland og Wissenland – to andre provinser Drakwald og Solland er ophørt med at være selvstændige provinser) og et antal valggrever svarende til det kejserlige system. Da det, for familierne, er et stabilt styre i forhold til det de har. Igen kræver dette at familierne bliver færre – og kan samarbejde og dele magten.

2389
— Familierne er efter mange års interne kampe og giftemål samt bestikkelser kommet ned på 18 familier og ingen anser det for muligt at komme ned på de 12 familier, der var målet. Der har undervejs været hindringer i vejen som ingen havde forudset samt forhold/fordele ingen vil give køb på.
Vismænd fra Kejserriget anser 18 for at være et uhelligt tal i denne forbindelse (især med de utallige komplikationer der har været for at komme under 18 – uden at det er lykkedes), da tværsummen af 18 (1+8) er lig med 9. Og 9 er kaosguden Tzeentch’s tal!!!
— Averland er ligeglad med tallet 9 og indvilliger endnu engang i at støtte Weissburg

2412
— I Weisburg lykkeds det, med økonomisk støtte og mandskab fra Averland, at få et velfungerende handelsråd og hof for lederne af byen på benene. Averland begynder at tjene gode penge på investeringen i Weissburg. Flere unge adelsmænd og fruer fra valggreven af Averlands hof tager til Weissburg for at søge lykken. Dette trækker også, af uforklarlige årsager, en del adelsmænd fra Hochland med sig.

2420
— Bretonske riddere vinder en storslået sejr over orkerne ved Blodfloden.

2433
— Styret i Weissburg stabilisere sig: Der vælges en regent blandt de 18 familier til at styre byen og området. Averland betinger sig dog, at byen skal styres af adel. Weissburg indvilliger og de 18 familier underlægger sig en regent fra Averland, som de sammen stemmer om blandt flere kandidater der også er fra Averland. Den regent som de 18 familier havde valgt fra starten af bliver i stedet borgmester i Weissburg.

2452
— Højelvere og mørkelvere mødes i et slag i Grænseriget, der begyndte som en lille træfning, men som hurtigt udvikler sig til et regulært slag. Højelverne havde været på jagt efter flere af mørkelveres Sorte arks. Mørkelverne bruger artefakter de havde fundet i Khemri. Højelverne får dog efter flere dage endelig bugt med mørkelverne. De magier der bruges, i kampen på begge sider, får store indvirkninger på store dele af Grænselandet og områderne omkring.

2483
— Orker, der er mere civiliserede, dukker op. Rundt omkring i Grænselandet ser man orker, der søger handel med menneskene. Disse orker kæmper også mod deres mere barbariske frænder. Handel med disse orker foregår meget tøvende og under våben – og mange af dem!

2487
— Baron Maximiliam von Alptraum (af Averland) og lensherre Karl Tussen-Hochen (af Hochland) bekæmper med deres fælles hære, i en større træfning, en horde bæstmænd. Få er de mænd der vender tilbage. Men sejren er dog storslået. Alle havde set fjendens styrker og regnet det for deres sidste dag. Men med Sigmars hjælp blev sejren menneskenes – og den var glorværdig.
Maximiliam og Karl sværger, efter sejren, en blodsbrodered om at de hver især vil tage sig af den andens børn som deres egne, skulle en af blodsbrødrene komme af dagen inden børnene er myndige.

2488
— Den bretonske hær bliver besejret af orkerne i slaget ved Dødepasset.

2489
— Efter at de civiliserede orker har hjulpet med at forsvare adskillige byer og karavaner mod overfald fra andre grønhuder – Sammenholdt med, at de almindelige grønhuder ser ud til at jage og nedkæmpe de civiliserede orker med større ’omhu’ end de gør med mennesker og dværge – beslutter flere byer og småstater, herunder Weissburg, at indgå tøvende samarbejder og småalliancer med de civiliserede orker.

2491
— Karl Tussen-Hochen får en søn (den fjerde søn og yngste af alle Karls børn): Leopold Tussen-Hochen fødes.

2491
— Karl Tussen-Hochen og dennes kone Ingrid Tussen-Hochen dør ved en snigmorders kniv. Mange vil mene, at det er en af de besejrede bæstmænds mennesketjenere, der søger hævn over det tabte slag.
— Leopold Tussen-Hochen bliver adopteret af Maximiliam von Alptraum (det er kun Leopold der adopteres, da hans søskende er så store, at man ikke mener at de behøver at blive adopteret). Leopold får efternavnet Von Alptraum. Mange i Von Alptraum-familien er imod dette.

2500
— Maximilian von Alptraum får en datter: Ludmina Von Alptraum

2502
— Maximiliam von Alptraum får en søn: Karl Von Alptraum. Opkaldt til ære for Karl Tussen-Hochen – Maximiliams blodsbroder og meget savnede gode ven.

2510
— Storgrevinde Ludmila von Alptraum (alder: 77) bliver væltet af ‘Skøre Marius Leitdorf, da hun følger Den Gamle Tro. De Sigmartro, der er de dominerende i Kejserriget, mistænker hende for at støtte de Ulrictroende. En kejserlig gesandt kontakter Marius Leitdorf for at fortælle ham, at hvis han giver kejseren sin fulde støtte og angriber Ludmila von Alptraum og hendes Ulricstøtter, vil han blive udnævnt til valggreve af Averland. Marius Leitdorf betænker sig ikke, og får efter flere kampe besejret Ludmila von Alptraum, og udnævnes derefter til valggreve af Averland.

2511
— Grundet omstændigheder, der endnu ikke er klarlagte, kollapser samarbejdet mellem de 18 familier i Weissburg. Småkrige og konflikter begynder at bryde ud mellem familierne. Og de trækker mange af de mindre familier og adskillige af deres allierede ind i kampene.

2513
— Averland får sendt en mindre ekspedition til Weissburg (med personel fra Hochland grundet Maximiliam von Alptraums og Karl Tussen-Hochens gode forbindelser, der har forplantet sig til andre dele af familierne).
Ekspeditionen får forholdsvist hurtigt sat skik på de stridende familier.
Maximilian indsætter sig selv som enehersker i Weissburg. De familier der ikke accepterer dette decimeres. Dog er Averlands indblanden i det store og hele yderst velkommen blandt Weissburgs indbyggere og familier som helhed.
Byen bliver cementeret som Weissburg og omegns centrum. Alle familierne sværger aldrig at angribe byen samt at de alle sender medlemmer til hoffet i Weissburg. Disse hoffolk skal sørge for at Weissburgs regent skal vide hvad der sker blandt familierne.
— Handelslauget i Weissburg styrkes også i denne periode. De handlende får udvidede handelsbeføjelser af Maximiliam von Alptraum.

2514
— Begyndende uro mellem Talabecland og Ostland gør at baronesse Hildegearde Tussen-Hochen er nødsaget til at udnævne grev Aldebrand Ludenhof, forlovet med hendes datter Sophia, til Grossmarskal af Hochland.
Senere selvsamme år gør problemer i Bergsburg (Hochlands regeringssæde) og Baroness Hildegarde Tussen-Hochens skrantende helbred at hun er tvunget til at abdicere til fordel for grev Aldebrand Ludenhof.

2515
— Volkshalle forordningen giver Hochland Elektoral status.
— Maximiliam von Alptraum forlader Weissburg og indsætter en regent: Franz Herrmann.

2516
— Weissburg flyder med personer der ikke vil andet end deres eget bedste – og ikke byens. Franz Herrmann udfærdiger et dekret (Borgerdekretet) om, at man skal være borger for at nyde goder og rettigheder i byen. En mindre opstand opstår pga. dette. Men opstanden bliver hurtigt slået ned, da de der nyder godt af den har en megen magt: især de handlende og de 18 familier. Magten ved dette dekret destilleres derved yderligere i færre hænder.

2520
— Franz Herrmann dør. Ingen ved med sikkerhed hvordan og hvorfor. Men en begravelse bliver ændret til en ligbrænding for at ingen skal kunne undersøge liget.
— Tynget af alderdom og afstanden fra Averland har Maximilian Von Alptraum svært ved at regere Weissburg, nu hvor Franz Herrmann er død og borte.
— Borgerdekretet bliver lige så stille opløst af flere utilfredse ikke-borgere med indflydelse.
— Marius Leitdorf, valggreve af Averland, bliver dræbt af orkgeneralen Vorgaz Jernkæbe i kamp under en massiv orkinvasion. Invasionen overvindes kun ved kejserens ankomst. Siden 2520 har Averland været uden valggreve, da man endnu ikke har kunnet nominere en kandidat.

2521
— Kaosstormen begynder (ledet af Archaon (tidligere tempelridder af Sigmars kirke) – Er det enden på kejserriget?
— Nekromantikeren Bragthorns frygtelige styre i Masserschloss området i Grænselandet slutter pludseligt.

2522
— I forbindelse med kaosstormen og de dønninger den skaber i Kejserrigets sydlige del og grænserigernes nordlige dele, er en hær bestående af flere af Grænserigets stater (herunder Weissburg) under angreb fra orker ledet af Hirstrung Pandeflækker. I det øjeblik i kampen, hvor momentet er hos Hirstrung, ankommer en hær bestående af stammer af civiliserede orker Grænserigerne til undsætning. Hirstrung pandeflækkers hære tilintetgøres til sidste grønhud.
De civiliserede orker får forhandlet sig til at blive en af de 18 familier i Weissburg. Man havde været villig til at oprette en 19. familie. Men krigen mod Hirstrung betød, at en familie var blevet knækket og dens indflydelse så svækket, at den ikke kunne beholde sin status i Weissburg. Endnu engang er Tzeentch’s tal ’bevaret’ i Weissburg. Mange med et skrøbeligt sind råber op om at Dommens Dag er nær.
— De civiliserede orker har sågar over flere omgange hjulpet dværge i nød (ikke at nogen dværg nogensinde vil indrømme dette).
— Lysets Konklave. Kejserrigets kejser, Karl Franz, er vært for en mægtig Lysets Konklave i rigets hovedstad Altdorf. Overhoveder fra riger i hele Den Gamle Verden bliver inviteret til en konference hvor Karl Franz fremlægger hvorledes situationen ser ud efter Archaons invasion – og spørger i samme åndedrag om hjælp. Dværgene og Højelverne sværger at hjælpe Kejserriget i nødens stund. Ligeledes gør mange andre som f.eks. Zarinaen af Kislev. Ved denne Lysets Konklave bliver der fremført planer for hvorledes forsvaret af Kejserriget skal se ud – og ældgamle alliancer fornyes.
— Hvert pas gennem Bjergene ved Verdens Kant bliver en slagmark hvor hver eneste dværgby mønstre sine styrker. Under ledelse af Højkongen Thorgrim ærer dværgene deres alliance med Kejserriget og forsvarer deres byer. Højkongen kommandere kong Alric Ranulfsson til at rydde Sølvejen for gobliner og angribe Mount Gunbad. Da goblinerne ikke har orkernes styrker at trække på får kong Alric afregnet megen gammel nag med goblinerne og får genanskaffet mange skatter, der har været savnet i umindelige tider.
— Imens at dværgehærene kæmper i Kaosstormen på Kejserrigets side, bliver dværgbesiddelser i Grænselandet angrebet af en kæmpe horde af grønhuder. Det famøse makkerpar Gotrek og Felix kommer tilbage til Den gamle Verden i Barak Varr, der ligger i Grænselandet, og som er under belejring af grønhuderne.
Gotrek og Felix slutter sig til ekspeditionen, ledet af prins Hamnir Ranulfsson, der skal befrie dværgfortet Karak Hirn. Karak Hirn blev belejret og invaderet af orker i dværgåret 5522.
— Kaosstormen slutter.
— Efter at Kaosstormen er slut begynder der at dukke rygter op i Middenheim om kaosplots. Dette sker da Middenheims hær, med grev Boris Todbringer, Ar-Ulric (øverste for Ulrikskirken) og Middenmarshallerne (uden vagtkommandanten), stadigvæk er i gang med at jage resterne af Archaons horde. Resultatet af disse rygter er at Ulrikskirken og Sigmarkirken atter engang ryger i totterne på hinanden.
— Miragliano falder. Byen bliver belejert og plyndret da en stor styrke af skavens besejre den forsvarende lejesvendshær ledet af den kejserlige grev Leopold von Stroheim.

2523
— Maximilian Von Alptraum dør. Børnene skal arve. Derved opstår strid, da man ikke kan finde Maximilians testamente. Stridens kerne er:
Leopold von Alptraum (født Tussen-Hochen) påberåber sig arverettigenden, da han er den ældste søn. Måske ikke af blodet men så dog af ære og den pagt som fædrene indgik i året 2487 KK – samt sammenholdt med at han blev adopteret med alle de rettigheder dette indebærer.
Ludmina von Alptraum påberåber sig arveretten, da hun er den ældste af blodet. Hun sværger, at Maximilian overfor hende har afskrevet Leopold som arveberettiget i testamentet, da Maximiliam mente at Leopold ikke længere var værdig. Hvorfor skulle stå i testamentet. Ifølge Ludmina skulle arven gå til det ældste barn af blodet.
Karl von Alptraum påberåber sig arveretten da han er den ældste søn. Og en søn af blodet. Han støtter Ludmina i, at der er blevet lavet et testamente hvor Leopold afskrives som arveberetiget. Dog skal arven gå til Maximilians eneste søn: Karl.
Von Alptraum-familien som helhed indser at en konflikt er forestående som kan få store følger for store dele af Averland. Og sågar få Hochland til at støtte Leopold, der jo af blodet er en Tussen-Hochen af Hochland.
Ingen kan finde Maximilians testamente!
— Efter længere forviklinger opstår der magtkampe i von Alptraum-familien, hvor det ender med at de tre børn kan vælge mellem en usikker fremtid i Averland (med livet som indsats), eller de kan kæmpe om retten til Weissburg. De tre drager i ’fællesskab’ med deres fælles følge af sted mod Weissburg.

2524
— Leopold, Ludmina og Karl von Alptraum ankommer efter nogle lang omveje til Weissburg. De begynder straks at henvende sig til de 18 familier, handelslauget og borgerrådet, hvor de arrogant påberåber sig retten til byen. Ingen i byen kan bestride at mindst en af de tre har arveretten til byen. Men det gør det ikke til en nem pille at sluge, da byen mere eller mindre har været sin egen siden Franz Hermanns alt for tidlige død i 2520 KK. Men alle har vidst at det kun har været en stakket frist før end en ny regent ville ankomme – udpeget af Averland. Nu er spørgsmålet blot, hvem af de tre man skal lade sig regerer af.

2525
— Leopold von Alptraum vinder. Mange mener pga. at han ikke, modsat Karl, var opsat af roser, inspektioner af de velbyggede soldater og bretonsk stil generelt set. Derimod havde Leopold lært krigerens fag af sin adoptivfader Maximilian, hvilket han fik gjort god brug af mod røverbander og deslige. Ludmina derimod var den mere udspekulerede af de tre, og hun havde styr på mange af fraktionerne. Problemet var, at hun ikke kunne vise det som Leopold kunne, da hans succes kunne ses af alle når han red ind i byen. Resultatet blev, at Leopold vandt arveretten til byen. Karl og Ludmina valgte at forlade Weissburg.
— Forholdsvis store forekomster af sølv og gromril findes i Weissburg og område. Guld finder man også. Dog i lidt mindre mængder. Dværgene i nærheden ansøger om retten til at mine nogle af disse rigdomme. Dette indvilliges der i, hvis Weissburg må få de nedlagte dværgbyer der er i området samt at dværgene accepterer de civiliserede orker. Efter megen forhandlen frem og tilbage indvilliger dværgene. De ender med at se de civiliserede orker som ikke-grønhuder / ikke-orker…

2523-2526
— De Mørke År i Kejserriget. Der er tørke, sygdomsudbrud, mutationer og fjender der hærger og skaber usikkerhed i Kejserriget (især i den nordlige og den østlige del af riget)
— siden sidste år, efter Kaosstormens afslutning, har der været forhandlinger angående at Lystroldmændende kunne komme med i Troldmændenes og Alkymisternes laug i Middenheim. De bliver endelig accepteret som medlemmer.
— Nemesiskronens konflikt begynder

2527
— Leopold opfordres af både familierne i Averland og Hochland til at påtage sig sit oprindelige familienavn. Hensynet er, at der ellers kan komme flere kampe ud af dette, og at Leopold derved højst sandsynligt vil kunne miste livet til en snigmorders blide favntag – før end man vil komme til nogen former for enighed. Under megen tænderskæren beslutter Leopold, for det fælles bedste forstås, at tage sit fødenavn og frasige sig arveretten til besiddelser i Averland. Han hedder derfor nu Leopold Tussen-Hochen. Leopold begynder at spørge til sin arv efter sin fader af blodet Karl Tussen-Hochen. En forespørgsel, der ikke falder i god jord hos de personer, der har arvet, og for hvem den sag er ude af verdenen. Leopolds anmodning om arv i Hochland skaber få allierede men dog mange fjender. Men opgaverne i Weissburg gør, at arbejdet med arven i Hochland nedprioriteres og forsinkes…
— Borgerdekretet genindføres af Leopold Tussen-Hochen.
— Leopold får også de 18 familier til at gensværge at Weissburg er hovedstanden, og at de alle er forpligtede til at have hoffolk udstationeret der. Familierne sværger endvidere, at de ikke vil angribe byen, og at de vil støtte byen mod ethvert angreb.
— Magtkampe på våben mellem familierne og andre grupperinger i Weissburg skal stå i familiernes o. lign. egne områder. Byen er en helle hvor alle er velkomne og al våbenkamp er forbudt. Det er her det civiliserede Weissburg grundlægges og er at finde!
— Udfrodring for at finde Den Øverste Patriark i Kejserriget. De mest magtfulde Magistre samles i Duellernes Hal i Altdorf. Den nuværende Øverste Patriark er Balthasar Gelt (af Guldordenen.
— Altdorf Trykken udgiver “Felix Jaegar fra mine rejser med Gotrek (bind VI)”.

2528
— Altdorf Trykken udgiver “Felix Jaegar fra mine rejser med Gotrek (bind VII)”.

2529
— Nutid i Kongeriget.
Fyrstedømmet Weissburg bliver til “Kongeriget” med Leopold I som Konge

Comments are closed