🛡️ Første Søndag – Kort og godt
⚔️ Kamp og skade
- Alle våben skader:
- 1 point i arme og ben
- 3 point i torso
- Alle starter med 3 Livspoint (HP)
- Når du rammes, tæller du selv skaden og spiller på den.
- Når du er på 0 HP: Hånd på hovedet, træk dig ud og spil død. Du skal heles i et tempel.
🏹 Buer og pile
- Max trækvægt: 35 lb
- Min. afstand: 3 meter
- Kun IDV gen 3 eller nyere pile er tilladt.
✊ Nævekamp
- Er uden våben og skal skuespilles!
- Ingen rigtige slag – overtrædelse = bortvisning.
- Vinderen afgøres af flest personer, flest køller, eller størst kriger – I den rækkefølge.
🪖 Rustning
- Alle må bruge 1 RP (rustningspoint) gratis.
- Alle må bære så meget rustning, de ønsker – men kun karakterer med de rette evner kan bære mere end 1 rustningspoint uden at tage minuser i udbytte.
- Slagkofter giver altid 1 RP og går aldrig i stykker.
- Når du nedkæmpes mister du halvdelen af din RP (rundet ned).
- Se smed for at få RP tilbage.
🧪 Gifte og drikke
- Hvis der er en seddel ved drikken/maden – læs og spil på det, når du “indtager” det.
- Du behøver ikke spise eller drikke det fysisk.
- Salt bruges som tegn på gift.
💀 Karakterdrab og henrettelse
- Kræver godkendelse fra en spilleder!
- Skal give mening i historien og være eskalation af en konflikt.
- Henrettelser kræver dom og tilladelse – og skal iscenesættes ordentligt.
🛡️ Udstyr og våben
- Våben og skjolde skal godkendes til hver spilgang.
- Intet farligt udstyr. Brug sikre, bløde kanter.
- Kædevåben og kastevåben er ikke tilladt.
- Skjold max størrelse: 69 cm rund eller 90×60 cm firkantet.
🧤 Tyveri og røveri
- Du må tage:
- Spilpenge
- Genstande med grønt/lilla bånd
- Breve, ressourcer og alkymi
- Du må ikke tage tingene med hjem.
- Rigtig tyveri = udsmidning.
🔥 Kamp & sikkerhed
- Ingen slag i hoved eller skridt.
- Stop og undskyld, hvis du rammer forkert.
- Slå kontrolleret – og tag hensyn til modstanderens størrelse og alder.
- Ingen kamp på bunkere, ved ild eller i sikkerhedszoner.
🎭 Udklædning og illusion
- Vær i karakter når du deltager i spillet.
- Dette er et middelalderligt fantasy-rollespil. Karakterer kan som udgangspunkt ikke læse eller skrive.
- Brug kostume – der er mulighed for at låne, hvis du ikke har dit eget.
- Undgå moderne elementer som telefoner, jakker m.m.
- For at træde ud af spil, læg en hånd på hovedet.
🧒 Første Søndag er for unge
- Ingen kys, kæresteri, seksuelle temaer eller tortur.
- Alle skal føle sig trygge og velkomne.
- Fortæl os, hvis du ikke ønsker kamp – så hjælper vi dig.
🍽️ Mad og penge
- Du starter med nok spilpenge til mad i kroen.
- Husk spisegrej.
- Spilpenge = sølv og guld (10 sølv = 1 guld).
🌳 Skovregler
- Ingen bål uden tilladelse.
- Ryd op efter dig selv.
- Pas på skoven og vis hensyn til andre gæster.
✨
Alle evner i spillet er mesterlære.
Du starter uden magiske evner – de skal læres igennem spillet af en lærer, en orden eller en anden spiller, der allerede kender evnen.
Der findes ikke nogen “evne-menu” du kan vælge fra på forhånd – alt skal opdages og opnås in-game.
Spørg gerne en spilleder, hvis du er i tvivl om hvordan du kommer i gang.
🛡️ Sikkerhed
Din tryghed er vigtig for os.
Der er spilledere i begge byer, som du altid kan gå til, hvis noget føles forkert, ubehageligt eller træls – både i og uden for spil.
Derudover har vi sikkerhedsværter i spillet. De er markeret med et guld emblem, så de er lette at finde.
Sikkerhedsværterne er der for at hjælpe – uanset om det handler om konflikter, grænser, utryghed eller situationer, der kræver støtte.
Du står aldrig alene.