Research

Research/Forskings-noter

I spillet kan I støde på research-noter.

Disse kan optræde enten som hele opskrifter eller som fragmenter. For at lære en opskrift fuldt ud skal alle fragmenter findes og samles.

En komplet research-note vil altid indeholde:

  • Hvem der skal udføre researchen
  • Hvilke ressourcer der kræves
  • Hvordan researchen udføres
  • Hvilket udbytte den giver

Den færdige udførsel skal laves i samarbejde med en spilleder. Det sikrer, at vi kan notere opdagelsen, registrere den nye teknologi og trække de nødvendige ressourcer ud af spillet.

Efter en opdagelse er gjort, er det spillernes ansvar at opbevare den originale note i spil, sammen med de øvrige opskrifter.

Dette system bruges også som mekanik for spionage og til at stjæle andres opdagelser.

At stjæle research-noter

Hvis du er listig nok, kan du forsøge at kopiere andres research og bruge den selv.

En komplet research-note indeholder altid særlige kendetegn eller tegn. Hvis du som spiller formår at liste dig til at kopiere disse, og derefter får din kopi godkendt af en GM, kan du få udleveret en officiel komplet note – og dermed udføre researchen selv.

  • Originale noter må aldrig fjernes, men de må gerne kopieres.

Research-system for grupperinger

Begge byer (Mynte og Malmdal) samt Kroen er researchgodkendte grupperinger.

En godkendt gruppering er i stand til selv, med spillets ressourcer, at indføre nye evner og effekter til kampagnen.

Andre grupperinger kan opstå, men det kræver,

  • At gruppen er struktureret og velorganiseret
  • Gruppen skal have et tydeligt spilbart mål og udtryk (fx en tyvebande, en spejdergruppe, lokale fist fighters)
  • At de er godkendt af spilledelsen.

Hver godkendt gruppe kan ved hver spilgang gennemføre en opdagelse.

I samarbejde med spilledelsen bliver der udarbejdet researchpapirer til den efterfølgende spilgang, hvor evnen eller effekten træder i kraft.

Sådan fungerer research for grupperinger

En gruppering kan vælge mellem to måder at researche på:

Specifikt research
Gruppen beder om at lære en bestemt evne eller viden (fx røgslør eller Bruge kasteknive).

  • Det koster mere guld end generelt research.
  • Spillederen vurderer pris og sværhedsgrad.

Generelt research
Gruppen investerer guld i at rulle efter en bredere kategori (fx “tyveevner”).

  • Det er billigere end specifik research.
  • Sværhedsgraden er altid den samme i starten (se tabel undernede)

Bemærk: Man får ikke altid præcis det, man beder om – men noget, der ligger i samme område.

Standard Research tabel

Resultat af din research bestemmes ved at rulle en 20-sidet terning.

Sværhedsgraden sættes i tre zoner: rød, gul, grøn.

  • 1-5 = Rød: Ressourcerne går tabt, og gruppen lærer intet (Jo højre sjælenhed en Research har jo større sværhedsgrad har den også).
  • 6-15 = Gul: Ressourcerne går tabt, og gruppen lærer intet – men næste gang de forsøger i samme retning, bliver sværhedsgraden sænket med 3 (eksempel: 1–2 rød, 3–12 gul, 13–20 grøn).
  • 16-20 = Grøn: Ressourcerne går tabt, men gruppen lærer evnen eller noget i samme boldgade. Gm, eller jer selv laver opskrift efter anvisning – Evnen/ egenskaben kan tages i spil.
Sjælenhed (Sværhedsgrad for Rød)Effekt eksemplerPris eksempler
Lav (1-5)Ingen styrkende effekt – evne3 guld og 3 urter
Udbredt(1-5)Bære nag (+1hp med side effekter) – evne3 guld og 5 metal
Almindelig (1-5)+1hp potion uden side effekter – opskrift8g 10 urter
Usædvanlig(1-7)Jern bark potion +2RP – opskrift14 guld 10 urter 4 metal
Sjælen (1-9)Ild bombe – 4 skade til alle inden for 2 meter af drikken – opskrift17g 8 urter 6 jern 1 guldbar
Episk (1-10)Kanon – opskrift35g 11 jern 1 guldbar
Legendarisk (1-12)Masse genoplive – 50g 10 urter 10 jern 2 guldbarer 1 Wyrd

Overstående er tabellen vi tage udgangspunkt i når vi prissætter og vurderes sværhedsgrad af den research i prøver at lave i spillet.

Være opmærksom på faktorer som:

  • Er det en enkeltstående effekt i prøver at skabe, eller en faktisk evne der kan læres til mange/ noget der kan masse produceres.
  • Er det Specifik – eller Generel Research.

Begge ting bliver taget i betragtning når der diskuteres pris og sværhedsgrad.

Opsummering

  • Velorganiserede grupper kan investere guld i research.
  • Man kan vælge specifik research (dyrere, sværere, men målrettet) eller generelt research (billigere, standardiseret system).
  • Succes eller fiasko afgøres af et terningkast.
  • Selv fiasko kan bane vejen for fremtidig succes, da sværhedsgraden bliver lavere, hvis man lander i gul zone.