Her vil vi prøve kort at beskrive de vigtigste kulturer i Warhammer-verdenen. Den karakter du spiller til Første Søndag kommer fra en af disse kulturer, hvis det er et menneske.
Det mest almindelige er Kejserriget, til tider kaldet Imperiet, og derfor vil vi som udgangspunkt anbefale alle spillere at stamme derfra.
Kejserriget
Kejserriget er det mægtigste af de menneskelige lande, både i størrelse og militær magt. Landet er geografisk set placeret midt i den gamle verden, hvilket gør det til et attraktivt bytte for fjender, samt et land i kraftig vækst takket være handel.
Styreformen bygger på en række valggrever, som er med til at vælge en Kejser, som styrer Kejserriget. På nuværende tidspunkt er Kejserriget styret af Kejser Karl Franz, og oplever en opblomstring i økonomi, kunst og magt.
Kejserriget minder på mange måder om Tyskland i den tidlige renæssance, med en blanding af krudt våben, store blokke af infanteri og tungt kavaleri. Kejserriget er også meget berømt for dets meget innovative opfindere, som skaber nye våben til deres arsenal. Kejserriget svarer rent historisk til Det Tyske Kejserrige i den tidlige renæssance, dvs. 1450 og fremefter.
Religiøst er Kejserriget anført af Sigmar-præsterne, men alle guderne respekteres. Derudover er Ulric en dominerende gud fra gammel tid, særligt i de nordlige regioner omkring Middenheim. Der er ofte rivalisering mellem Ulrics og Sigmars præster da de begge lægger stor vægt på kamp. Dette har til tider været grundlag for og medvirkende til borgerkrige.
Kejserlige navne er oftest tysk inspirerede.
Bretonnia
Landet er kendt for sine riddere i skinnende tunge rustninger og de hårdtarbejdende og underkuede bønder. Landets riddere følger stolt de ridderlige traditioner, og nægter hårdnakket at bruge æreløse krudtvåben, som Kejseriget gør. Det er i al fald Bretonnianernes egen fortolkning af det.
Idet bretonnianere går meget op i traditioner, har adelen i landet meget at skulle have sagt, og Bretonnia styres af Kong Louen Leoncouer. En bretonniansk ridder ser meget ned på brugen af skydevåben, især hvis det er krudt våben. Dog er det acceptabelt, hvis bønderne bruger buer, da de alligevel ikke ved bedre. Der er stærke æresbegreber blandt ridderne.
Det er meget vigtigt, hvilken social klasse du er i Bretonnia; Bønder og handlende står længst nede, derefter kommer udlændinge og øverst kommer diverse adelige i deres eget, komplekse system. Således behandles udlændinge ofte bedre end bønder, som regnes som ejendom, hvorimod udlændinge opfattes som gæster, som man jo behandler pænt. Styret er altså udpræget feudalt og medmindre du er adelig så skal du ikke forvente mange ændringer til det bedre i Bretonnia.
Selvom mange af de gamle guder æres i Bretonnia, så er det Fruen i Søen som ridderne tilbeder og følger. Shallya, Morr og de andre gamle guder æres primært blandt bønderne, for hvem Fruen i Søen ikke har megen interesse. Sigmar er her ganske uden interesse, idet Sigmar primært ses som Kejserrigets beskytter.
Bretonnia svarer til middelalderens England og Frankrig, omkring 1300-1400 tallet, og navnene er typisk franskklingende.
Estalia
Estalia er kendt for sine vine, sine temperamentsfulde kvinder og sine varme nætter. Landet er delt op i mange små kongeriger, som ofte ligger i indbyrdes krig, som føres på lejesoldater, svig, list og bedrag.
Estalia blev for mange år siden invaderet og næsten erobret af folket fra Araby. Estalia råbte på hjælp og en koalition af Bretonnianske, Imperielle og Tilianske riddere og soldater trådte til. De gennemførte et korstog, der kastede de invaderende styrker ud fra Estalia. Efter sejren faldt de Estaliske adelige hurtigt tilbage i gamle roller og begyndte atter at bekæmpe hinanden igen.
Ikke overraskende er Myrmidia den mest fremherskende religion, afledt af de mange krige mellem de små kongeriger. De andre gamle guder tilbedes naturligvis også ivrigt, men Myrmidia har en særlig plads i de fleste estalianeres hjerter. Derudover har mere ekstreme guder og sjældne guder som Solkan også et følge i Estalia.
Estalia er også kendt for dets mange duelister, og har mange kendte og gode fægteskoler. Mange duelister kommer derfor fra Estalia, selvom deres lære har bredt sig til andre dele af verden.
Estalia svarer til Spanien i senmiddelalderen, og navnene er typisk spanske.
Tilea
Det kystomkransede sletteland kaldet Tilea er spækket med bebyggelser, der samlet er kendt, som De Tileanske Byer. Disse kaldes også De Tileanske Lande, da landet i realiteten består af en mange mindre selvstyrende bystater, og ikke har en overordnet ledelse. Landet er mest kendt for dets store handelslaug og dets mange lejesoldater.
Mange Tileanske købmænd drager rundt i verden på jagt efter handler og nye handelsområder. Med sig har de lejesoldater, som får muligheder for at finde nye herrer at tjene.
Lejesoldaten i Tilia har mange muligheder for arbejde, da de Tileanske bystater ofte har kontroverser med hinanden. Mange regimenter af lejesoldater kan derfor trække deres historie mange år tilbage, og er kendte i hele Tilia. I Tilea er Myrmidia tilsvarende en populær religion, men igen tilbedes alle de gamle guder.
Tilea svarer til Italien i senmiddelalderen, særligt omkring borgerkrigene mellem de italienske bystater.Navnene er typisk italienskklingende.
Kislev
Tidligere var Kislev en del af Kejserriget, men løsrev sig tidligt i Kejserrigets historie, og har siden været selvstændigt.
Kislev består af hovedstaden og en del koloni-stater. Landet regeres på nuværende tidspunkt af Zar Radii Bokha. Da Kislev ligger meget nordligt, og dermed tæt på Kaossletterne, er de hårdest plaget af problemer med De Unævnelige.
Kislev er meget kendt for deres mange krigere fra tundraen. Disse kæmper oftest fra hesteryg med minimalt panser, og støtter sig oftest til deres rytter buer. Endvidere har de også en meget kendt rytterorden kaldet De Bevingede Lanser, som er beklædte med lange fjer. Disse giver en høj rædselsvækkende lyd når de galoperer mod fjenden, og kan få fjenden til at flygte allerede inden det kommer til kamp.
I Kislev tilbedes de gamle guder, særligt Taal. Derudover har den en række traditionelle kislevitiske guder, som ikke tilbedes andre steder; Ursun, Bjørnenes Fader, Dazd, Gud for Ild og Sol, Tor, Gud for Torden og Lyn.
Kislev svarer til på mange måder til Rusland i middelalderen, derfor er navnene er typisk øst-europæiske; russiske, polske og lign. – Det kan umiddelbart ikke anbefales at spille en karakter fra Kislev, da deres kultur er meget forskellig fra Kejserrigets – spørg derfor GM’erne om tilladelse inden.
Norsca
Norsca ligger nord for Kejserrigets nordligste del adskilt fra Kejserriget af vand og Kislev, og er et koldt og barskt land. Landets befolkning er kendt for at være hårdføre og krigeriske, og for deres store evner med skibe. Landet har ikke nogen overordnet styring, men består af en række bygder.
Norscas indbyggere tilbeder en lang række guder, og deriblandt en del af Kaos guderne, om end under andre navne.
Kombineret med at de laver en del plyndringer i havnebyer i Kejserriget er de ikke specielt vellidte, og de færreste kan kende forskel på de Norsca stammer der tilbeder De Unævnelige og dem der ikke gør, så de bliver alle betragtet som værende af værste skuffe.
Norsca kan sammenlignes med Skandinavien i vikingetiden og dets beboer kan sammenlignes med vikinger.
Navnene er typisk skandinaviske; f.eks. danske. Husk at vælge gammeldags-klingende danske navne. – Det frarådes kraftigt at spille en karakter fra Norsca da disse passer dårligt ind i Kejserriget og mange steder anses for at være i ledtog med De Unævnelige – spørg derfor GM’erne om tilladelse inden.
Grænserigerne
Et landområde, der består af små riger, der ofte ikke er større end prinsernes sværd. Befolkningen kommer fra hele den Gamle Verden og består mest af kriminelle og flygtninge. Orden bliver holdt af lokale krigsherre, der har givet sig selv titlen: Prins. Mange af dem er enten forviste adelige eller lykkeriddere.
Folk i Grænserigerne har ingen selvstændig kultur men en blanding af kulturer fra alle mulige forskellige steder i Den Gamle Verden. Grænserigerne bliver i mange lande brugt på samme måde som Australien blev brugt under kolonisering – til at deponere straffefanger i stedet for at spærre dem inde. Det er i Grænserigerne, Første Søndag finder sted. For nærmere information omkring det prinserige hvor settingen foregår, se under “Kongerigt og lenerne” under “Verden”,