Grænserigerne er en betegnelse for det landområde syd for Kejserriget, som består af små riger, hvor individuelle prinser regerer. Befolkningen kommer fra hele den Gamle Verden og består mest af kriminelle, flygtninge og folk, der er rejst fra hus og hjem for at prøve lykken et nyt sted.
Rigerne styres af krigsherrer og andre folk – det være sig forviste adelige, røverhøvdinge, troldmænd, rigmænd fra kejseriget osv. – der har vundet et større landområde med magt. Fælles for dem alle er, at de går under betegnelsen ”Prinser”, skønt de enkelte prinser kalder sig selv for det de lige ønsker – Lige fra Bourgermeister til jarl til kejser eller endda ”Udødelig Gude-kejser af hele den levende verden”.
Men som så mange andre områder erobret med magt, er regimerne ustabile og det sker ikke så sjældent igen, at en prins væltes for at blive erstattet af en anden eller at naboriger erklærer krig med hinanden for at udvide sig med blot nogle få tønder land mere.
I sådanne ustabile områder, hvor krig er en evigt tilbagevendende begivenhed, lærer borgerne at acceptere den nye leder uden at tænke nærmere over det – i sidste ende giver det ikke den store forskel for en borger, hvem der regerer området, da regenterne som regel alle er usædvanligt dårlige til at styre riget og alle alligevel kun er interesseret i ham, når de opkræver skatter – enkelte riger er dog så velsignede at være styret af en dygtig regent, men disse er mere undtagelsen end reglen.
Orden i området bliver holdt af den lokale prins, som også beskytter borgerne mod røverbander, grønhuder og andre farer, der måtte lurer rundt omkring i grænserigerne – én af de få gode ting, de virkelig gør for deres borgere.
Det siger sig selv, at livet ikke er nemt i sådan et ustabilt område og store byer hører også til sjældenhederne i grænserigerne. De fleste beboelser er småbyer med et indbyggertal på knap hundrede til måske trehundrede, skønt nogle byer klarer sig så godt – som regel, hvis de er under en god regents styre – at de kan tælle deres indbyggere i tusinder. Da grænserigerne er et farligt område ses individuelle gårde, hvor kun en enkelt familie bor, sjældent og de der endelig ses, ligner mere befæstningsværker end reelle gårde.
Grænserigerne har ingen selvstændig kultur, men er en blanding af kulturer fra alle mulige forskellige steder i Den Gamle Verden – nogle af rigerne er meget lig Kejserriget, andre Bretonnia og andre igen er en blanding af alt og intet. Med så mange forskellige kulturer blandet sammen, skulle man tro, at Grænserigernes borgere er meget tolerante overfor fremmede, men dette er en udbredt misforståelse. Fremmede bringer som regel nye farer med sig – det være sig en ny krigsherre, der vil erobre området, en lovløs, der vil plyndre landsbyen, heksejægere, der vil brænde alt, der minder om kættere eller bare eventyrgrupper, der altid skaber røre og ballade, hvor end de færdes. Af den grund er den almene borger meget skeptisk overfor en fremmed og kun familier, der har boet i området i flere år, udvises en delvis tillid.
Om området, hvor Første Søndag foregår
Området, hvor Første Søndag foregår, ligger i det nordøstlige af Grænserigerne nær De Sorte Bjerge, der hvor Sort Ilds Passet skærer gennem bjergkæden og danner en forbindelse mellem Grænserigerne og Kejserriget. Mange af borgerne i området er derfor af Kejserlig oprindelse, hvorfor kulturen naturligvis også vil være meget kejserlig præget.
Området har været igennem mange krige, da det har været et eftertragtet sted for lokale prinser at befæste sig og slå deres navn fast. Områdets placering nær Sort Ilds Passet gør det let at handle med kejserriget og Sorte Bugten mod syd giver også god adgang til havet, skønt det dog er en del dagsrejser derfra.