Herunder beskrives de forskellige religioner og guder, der er udbredte i Warhammer verdenen, og lidt generelt om guderne.
Generelt
Alle kirker betegnes som en ”kult”, og der er intet suspekt i denne betegnelse. Således hedder det ikke Ulric-kirken men Ulric-kulten. Dette virker måske lidt underligt til at starte med, men det falder hurtigt naturligt.
Der findes en række guder, som tilbedes over det meste af Den Gamle Verden. Det drejer sig om Morr, Myrmidia, Ranald, Shallya, Taal & Rhya, Ulric og Verena. Derudover tilbedes Sigmar i Kejserriget som dennes beskyttergud, men stort set ikke andre steder. Fruen i Søen tilbedes stort set udelukkende i Bretonnia, og der primært af ridderne.
De Unævnelige, også kaldet Kaos, består af tre hovedguder. At udtale eller blot kende navnene på disse anses for at være farligt, og få tør nævne dem i frygt for at påkalde sig opmærksom fra inkvisitorerne eller heksejægere eller værre endnu, at få opmærksomhed fra Guden selv. De tre hovedguder kaldes Khorne, Nurgle, og Tzeentch. Derudover findes der en række mindre kendte kaos-guder, som få (om nogen) kender, og deres magt er lille.
Derudover er der flere steder som har regionale guder (f.eks. Kislev) eller varianter af de kendte guder. Disse vil vi ikke gennemgå, da vi ikke mener de er relevante for Første Søndag og de færreste vil have noget med dem at gøre.
Det er dog ikke alle guder der har interesse i områderne i og omkring Grænserigerne og således vil det kun være muligt at spille præst for nogle få af dem og stadig få adgang til magi. Det drejer sig om Morr, Myrmidia, Ranald, Shallya, Sigmar, Taal / Rhya, Ulric, Verena, samt Fruen af Søen. Man kan godt påstå at være præst for en af de øvrige religioner (uanset om man rent faktisk er det eller ej), men man vil under ingen omstændigheder få adgang til magi fra disse.
Sigmar
Sigmar er beskyttergud for Kejserriget. Hans hellige tegn er Ghal-Maraz, Sigmars egen hammer, eller den tohalede komet. Derudover bruges både Guldkronen og Griffen som hellige symboler for Sigmar, selvom Jade Griffen er forbeholdt Stor-Teogenisten, Sigmarkultens overhoved.
Den gudegjorte Sigmar er den legendariske helt, der samlede rigets stammer, og skabte riget kendt som Kejserriget. Sigmar tilbedes for hans militære magt, men også som Den Store Forener. Statuer og malerier af ham afbilleder ham som et menneske af stor fysisk højde og styrke med langt flagrende blondt hår og skægget ansigt. Han bærer altid den massive 2-håndsstridshammer Ghal-Maraz der er lavet af dværgene, og er ofte malet siddende på en trone med bunkevis goblinkranier for fødderne.
Sigmar står for et stærkt, forenet kejserrige. Derudover prædiker de venskab med dværgene, som Sigmar hjalp og som hjalp ham igen. Loyalitet overfor Kejseren er centralt, og alle handlinger der er med til at splitte Kejserriget af er af det onde. Der kæmpes aktivt imod alle former for grønhuder, som ses som en af de store fjender. De Unævnelige, i form af deres skade på Kejserriget, anses dog også for en stor fjende, og mange dele af Sigmarkulten er indrettet til et bekæmpe disse.
På trods af disse formål er Sigmarkulten ofte i strid med Ulrickulten. Dette skyldes primært magtkampe og ønsket om mere indflydelse i Kejserriget. Dette har flere gange været tæt ved at udløse borgerkrig i Kejserriget. Når nøden er stor, formår de to kulter dog at stå sammen.
Udenfor Kejserriget tilbedes Sigmar stort set ikke, idet hans vigtigste aspekt er som beskytter af Kejserriget. Han er ikke i ”familie” med de andre guder, idet han originalt var en dødelige som formede Kejserriget. Nogle stiller spørgsmålstegn ved hvorvidt han er en gud, men de færreste gør det, hvis hans præster er i nærheden.
Ulric
Ulric er guden for vinter, kamp og ulve. Hans hellige tegn er ulven.
Ulric præster er normalt selv gode krigere og de opildner altid folk til at vise mod i kampens hede. Dette gælder oftest også for dem der tilbeder Ulric. De er ofte krigere og kommer ofte fra nordlige egne i Kejserriget eller andre kolde egne.
Ulvene repræsenteres i form af, at Ulric præster opfordrer folk til at holde sammen i strenge tider, ligesom ulve holder sammen i grupper og hjælper hinanden.
Ulric tilbedes over det meste af Den Gamle Verden men primært i de nordlige egne i Kejserriget og en smule i Kislev. Ulric har hovedsæde i Middenheim, hvor ypperstepræsten for kulten, kaldet Ar-Ulric, residerer. Ulric-kulten er meget gammel og det siges, at Sigmar selv var Ulric troende.
Morr
Morr er Gud over Døden og Underverdenens Hersker. Derudover er han gud for drømme og drømmesyn. Hans hellige tegn er Ravnen og Portalen. Søn af Taal og Rhya og ægtemand til Verena; far til Myrmidia og Shallya. Mórr tilbedes de fleste steder i den Gamle Verden af folk fra alle samfundslag, men er mest populær i syden, hvor man har store problemer med Gengangere, en ting som han kæmper aktivt imod. Han er ikke en hverdagsgud, og de fleste anser ofte hans præster for at bringe uheld. Han tilbedes oftest af de efterladte, der lider savn, som beder ham modtage deres afdøde i hans Rige ved at lede dem sikkert dertil og våge over dem.
Myrmidia
Gudinde for soldater og strateger. Hendes hellige tegn er Spyddet bag Skjoldet.
Datter af Verena og Morr. Myrmidia er mest populær i den sydlige del af den Gamle Verden, specielt Tilea og Estalia, selvom hun har en del loyale tilhængere i alle dele af den Gamle Verden. Dette er særligt blandt krigere og stridsmænd, der ikke bekender sig til Ulric eller Sigmar.
Selvom både Sigmar og Ulric er stærke krigere, har de begge mange andre ting at bekymre sig om hvorimod Myrmidia udelukkende tænker på krig og strategi.
Ranald
Gud for snydere, tyve, svindlere og lign. Han har flere hellige tegn; pege- og langefinger krydset bruges ofte. Derudover bruges Kragen og Katten også som symbol i hans templer. Sidst men ikke mindst bruges et simpel ”X” ofte. Det er dog de færreste folk der bærer et helligt tegn til Ranald åbenlyst, både fordi Ranald er ilde set af myndighederne og fordi hans hellige tegn, som efter sigende skulle bringe lykke, skulle virke dårligere hvis det er synligt.
Ranald er en guddom, der er fuld af fup og fiduser. Han skal eftersigende have snydt sig til sin gudestatus fra Shallya, men de to har stadig et nært forhold, da begge relaterer til de svage i samfundet.
Ranald opfordrer til at man løser problemer med snilde og snyd snarere end våben i hånd; han er bestemt modstander af alle former for lejemordere og lign. Derudover har han en lidt ondskabsfuld form for humor, og elsker alle former for ”practical jokes”.
Shallya
Gudinde for helbredelse, nåde, fødsel og barmhjertighed. Hendes hellige symbol er enten en hvid due eller et hjerte med en dråbe blod.
Shallya er datter af Verena og Morr. Shallya tilbedes de fleste steder i den Gamle Verden af folk fra alle samfundslag. Gudinden er specielt populær blandt unge kvinder, idet det siges, at Gudinden beskytter kvinder imod abortation og lindrer smerterne ved en fødsel.
Hovedparten af Shallya-Troens præsteskab er kvinder.
Derudover er Shallya stærk modstander af Kaos-guden Nurgle i alle hans former. Kampen mod ham er den eneste de aktivt kan finde på at kæmpe.
Taal / Rhya
Der er egentlig tale om to gamle guder, men i moderne tid er de næsten smeltet sammen. Taal er far af naturen, mens Rhya er jordens moder.
Gudinden Rhya var Moder-Gudinden af Den Gamle Tro, men tilbedelse af Gudinden er stort set forsvundet fra det religiøse liv de fleste steder i den Gamle Verden. Rhya er hustru til Taal, og han har overtaget de fleste af hendes opgaver, som beskytter af jorden og verdenen, som en del af naturen.
De fleste præster for disse guder benævner ofte sig selv som Taal præster. De tilbedes primært i vilde områder, men omkring Talabheim er der en aktiv Taalkult.
Verena
Gudinde for visdom, fornuft og retfærdighed. Hendes hellige tegn er vægten, med et sværd som stamme. Derudover bruges uglen også som symbol.
Verena tilbedes de fleste steder i den Gamle Verden af folk fra alle samfundslag, specielt i nogle af de store universitets byer. Her er hendes templer populære blandt de lærde og studerende. Verenas præster bruges ofte som mæglere og mellemmænd mellem 2 parter, på grund of deres ærlighed, troværdighed og sans for retfærdighed.
Fruen i Søen
Gudinden, Lady du Lac. Bretonnias øverste Guddom. Gudinde for Bretonnia. Hendes hellige tegn er Gralen.
Gudinden er riget Bretonnias beskytter og værn imod landets fjender. Hun er basis for alle de idealer, som Bretonnia og ridderskabet står for. De fleste riddere i bretonnia vil på et tidspunkt søge efter hende og Gralen som hun vogter, for at drikke af den. Riddere der har drukket af Gralen kaldes Gralriddere, og er meget sjældne.
Selv i Bretonnia tilbedes hun primært af ridderne og udenfor er hun lige så utilbedt som Sigmar er udenfor Kejserriget.
De Unævnelige
Kaos, som oftest kaldet De Unævnelige, er det onde i Warhammer verdenen. Det kommer højt fra nord og repræsenterer ondskab, vildskab og ødelæggelse. Kaos findes i mange afskygninger, lige fra nordenvinden og magiske fænomener til utænkelige monstre. Der er 3 kaos guder, men de refereres blot til som De Unævnelige af gudsfrygtige indbyggere overalt i Den Gamle Verden. Hvis man nævner blot et af deres rigtige navne, ved tilfælde eller med vilje, så vil man bliver jagtet og straffet af præsterne. Det samme gælder hvis man tegner eller besidder tegnet for Kaos.
De tre store guder repræsenterer hver deres aspekt af Kaos og har hver deres tegn. Tegnene er ikke genkendelige ting, men runer, som ikke gengives her. Fælles kan de repræsenteres af den otte-takkede stjerne, eller en stort set vilkårligt ottekantet form.
– Guden Khorne står for mord, drab og vildskab i kamp.
– Guden Nurgle står for sygdom.
– Guden Tzeentch står for magi og forandring.
Og for din egen skyld så sig aldrig at du har kendskab til de forskellige guder!